Indholdsplan

VESTERBORG EFTERSKOLE

INDHOLDSPLAN

(SKOLEÅRET 2016-2017)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE
1.1- SKOLENS FORMÅL
1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG
1.3- DE FYSISKE RAMMER
1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN
1.4.1- ELEVOPTAGELSE
1.5- KOSTPOLITIK
1.6- RYGEPOLITIK
1.7- MENTORORDNING/INKLUSION
1.8- STUDIEVEJLEDNING
1.9- ORDENSREGLER

2- DAGEN PÅ VESTERBORG EFTERSKOLE
2.1- START PÅ DAGEN
2.2- UNDERVISNING
2.3- LEKTIECAFÉ
2.4- STILLETIME
2.5- PRAKTISKE ARBEJDSFOROLD
2.6- SENGETIDER
2.7- FÆLLESMØDE
2.8- KONTAKTGRUPPER
2.9- WEEKENDAKTIVITETER
2.10- HJEMMEWEEKENDER
2.11- DAGSRYTME

3- FORSKELLIGE DAGE/UGER PÅ VESTERBORG EFTESKOLE
3.1- INTROUGE
3.2- PROJEKTUGER
3.3- TERMINSPRØVER
3.4- FSA-PRØVERNE
3.5- STUDIETURE
3.6- SKOLEFEST
3.7- SLUTUGE 3.8- FERIER

4- UNDERVISNING I VESTERBORG EFTESKOLE
4.1- FAGFORDELING
4.2- SKEMA-KLASSER

4.3- FORMÅLSBESKRIVELSER

 

1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL

Vesterborg Efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

 

Vi ønsker at eleverne skal udforske og udfordre deres egne personligheder, hvorigennem de vil være i stand til at udnytte deres potentiale fuldt ud og derved opnå det optimale i deres skoleforløb både under deres ophold på Vesterborg Efterskole og i deres uddannelses- og arbejdsliv i fremtiden

 

Det er skolens formål at danne eleven til at medvirke i det demokratiske samfund de lever i. Lærergruppens opgaver bygger på at gøre eleverne opmærksomme på universelle værdier som det er beskrevet i værdigrundlaget. Eleverne skal gennem deres deltagelse i fælles og kontaktgruppemøder lære, at samarbejde omkring fx planlægning af fælles arrangementer, weekender mv. Dette kræver at de respektere forskellige meninger holdninger ved at vise at de kan lytte og være konstruktive respondenter.

1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG

VÆRDIGRUNDLAG: Skolen bygger sit virke på:

Faglighed: En vigtig del af undervisningen er at lærerne konstant søger et udfordrende faglighedsniveau. Dette vil ruste eleverne til at varetage de opgaver og udfordringer, de vil møde i deres fremtidige liv.

 

Tryghed: Det er en forudsætning for at modtage læring og udvikle sig socialt, at eleverne har trygge rammer i deres hverdag.

 

Respekt: Det er nødvendigt for eleverne at respektere fælles værdier, holdninger og lære at udvise respekt for deres omgivelser.

 

 

Samarbejde: Det er grundlæggende for alt arbejde i skolen, i andre fællesskaber og

Det er en styrke, at man lærer at udnytte hinandens styrkesider.

 

Åbenhed: Demokrati er en grundlæggende værdi både indenfor og udenfor skolen. Derfor er det vigtigt at eleverne udviser tolerance og forståelse for andres meninger og holdninger.

1.3- DE FYSISKE RAMMER

Vesterborg Efterskole er en selvejende institution, beliggende på Rosningevej 9 i Vesterborg på Lolland. Skolen har til huse i en bygning der tidligere også er blevet brugt som en centralskole, samt afvænningscenter og asylcenter. Skolen ligger ud til Vesterborg Sø og har en fantastisk udsigt til søen.

Bygningens areal udgør over 2600 m2 og består af tre etager.

I kostafdelingen bor eleverne på 3 og 4 mandsværelser. Der er fælles bad- og toiletfaciliteter i nærheden af værelserne. Derudover er der en opholdsstue til rådighed for elever i hvert klassetrin.

På undervisnings- og administrationsetagen er der 3 undervisningslokaler udstyret med whiteboards og projektorer, et fysiklokale, et frilæsningslokale / bibliotek og et grupperum til elevernes brug udenfor undervisningen. Lærerværelset og kontoret befinder sig også på samme etage.

Skolen har sin egen indendørs gymnastiksal på ca. 190 m2.

Skolens underetage rummer et køkken, samt en spisesal indrettet til, at kunne opvarte ca. 80 personer.

Der findes en kantine på skolen som er designet, som en hjemmebiograf med projektor og

Sourround system. Lokalet benyttes også til fællesmøder, foredrag og andre fælles arrangementer.

Eleverne har også mulighed for at benytte sig af faciliteterne i aktivitetsarealerne med bordfodbold, Playstation, Pool og bordtennis, samt en multibane i skolegården.

På hver sin side af skolen befinder der sig to tjenesteboliger.

1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN

Vesterborg Efterskole har 62 sengepladser.

 

Dog har bestyrelsen og skoleledelsen af pædagogiske årsager valgt at bibeholde

 

elevtallet på 48, fordelt på 8. og 9. og 10. klassetrin. Alle tre klasser i 2016/2017 består af

drenge med anden etnisk baggrund.

1.4.1- ELEVOPTAGELSE

Elevoptagelsen foregår således, at den enkelte elev udfylder et ansøgningsskema. Derefter bliver eleven og forældrene indkaldt til samtale og rundvisning. Under samtalen vurderes elevens faglige niveau, hvorefter skolen tager stilling til om elevens optagelse på skolen.

1.5- KOSTPOLITIK

Skolen gør meget ud af at eleverne får sig nogle sunde spisevaner. Derfor er dagligt salat til frokost og aftensmad.  Maden skal være tilberedt med minimum fedt og der skal helst være varm mad til begge måltider.

 

Derudover har vi gjort plads til at familier/elever med særlige forhold bliver respekteret og får opfyldt deres behov, eksempelvis elever med sygdom mv.

 

I ramadanen bliver der taget hensyn til fastende elever i forhold til spisetiderne, dog skal det understreges at udgangspunktet for ændringerne er at det ikke vil have nogen konsekvens for undervisningen.

1.6- RYGEPOLITIK

Vesterborg Efterskole er en total røgfri skole. Der er ikke nogen rygerum, hverken for personale eller elever, da rygning ikke tolereres.

1.7-MENTORORDNING/INKLUSION

Formålet med inklusionsordningen er, at støtte de elever som har vanskeligheder i de basale faglige. Vi tilbyder derfor alle vores inklusionselever ekstra støtteundervisning i dansk, engelsk og matematik. Vi arbejder i disse timer målrettet på, at gøre eleverne klare til eksamen i de nævnte fag. De løser i samarbejde med læreren adskillige eksamenssæt, så de er bedre rustet i henholdsvis, læsning, grammatik, færdighed, problemløsning og præsentation.

 

Formålet med mentorordningen er, at inkludere eleverne i den daglige rytme via lektiehjælp, socialt samvær og nogle rollemodeller, der har prøvet skoleopholdet på egen krop. Samtidig får mentorerne støtte af lærerne på skolen, så de føler sig mere bekvemt i deres egne studie. Mentorerne er tidligere elever fra skolen. Igennem denne

ordning får skolen mulighed for, at hjælpe flere elever med at tackle vanskeligheder, som kan stå op i efterskolelivet. På den anden side giver det skolen en mulighed for at følge op på gamle elever, så vi ikke slipper

eleverne når de er færdige med 9. klasse. En lærer er ansvarlig for vores mentor- ordning.

De nye elever får en indsigt i hvad det vil sige at bo på skolen,

Mentorernes primære opgaver er socialt samvær og lektiehjælp, både i og efter skoletiden, endda i flere tilfælde også uden for skole.

Socialt samvær kan være i forbindelse med weekendaktiviteter eller fællesarrangementer. Da vi har lektiehjælp hver aften har vi fordelt opgaven mellem mentorerne, så arbejdstiden er tilpasset til deres studie.

 

1.8- STUDIEVEJLEDNING

Formålet med vejledningen er, at give eleverne en forestilling om egne fremtidige muligheder. Samt være tovholder på elevernes placering efter endt skoleophold. Eleverne på Vesterborg Efterskole har brug for ikke-officielle samtaler, hvor de får snakket om muligheder og mål. Derfor er det en vigtig del af skolens vejledning at alle lærerne er opmærksomme på at vejledning ikke kun foregår hos skolevejlederen, men også i dagligdagen.

 

 

Mål og slutresultat

Eleven opnår:

Erkendelse af egne muligheder og begrænsninger.

Træffer valg i forhold til egen fremtid.

Får indsigt og forståelse for fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet.

Overvejer egen fremtid i et længere perspektiv.

Erkender uddannelse og job som bærende elementer i ”det gode liv”.

Mulighed for at ytre drømme og ønsker i forhold til eget liv.

Forståelse for krav i forbindelse med uddannelsesvalg.

Forståelse for indhold og arbejdsvaner i ønskede jobs.

 

 

 

 

Vejledningens udgangspunkt:

Vejledningen på Vesterborg Efterskole forestås af skolens studievejleder. Dette i samarbejde med kontaktlærere samt UU – centre, myndigheder og familie.

Den enkelte elev tildeles minimum 2 x 30 min fordelt på efterår og forår. Der ud

over  vil  der  være  mulighed  for  yderligere  samtaler,  i  det  omfang  det  findes

nødvendigt. Studievejleder  står  for  tilmelding  til  brobygning,  kontaktlæreren  for  besøg  og evaluering. Praktik, virksomheds- og skolebesøg udføres af studievejleder eller kontaktlærer. Som udgangspunkt foregår velledningen i et samarbejde mellem kontaktlærer og studievejleder. Ansvaret for uddannelsesbøger / -planer, tilmelding til brobygning, tilmelding til uddannelser etc. ligger hos vejleder. Uddannelsesplan og uddannelsesbog

Der udarbejdes uddannelsesbog for elever i 8. kl. og uddannelsesplan for elever i 9.kl. Uddannelsesplan / bog er udgangspunkt for samtaler med studievejleder, samtidig fungerer den som overlevering ved afgang fra skolen.

Skolen vægter elevens selvstændighed i denne periode højt. Det er elevens eget

valg, der går i spidsen for udfyldelse af ansøgningsblanketten. Forældrene og vejlederen spiller begge en vejledende rolle i denne fase.

1.9- ORDENSREGLER

Enhver omgang med rusmidler på skolen er forbudt.

   Enhver omgang med øl & spiritus på skolen, på ture ud fra skolen samt i skoletiden

er forbudt. Dette gælder også under transport/rejse til og fra efterskolen i forbindelse med weekender og ferier.

   Rygning er forbudt på skolen, på ture ud fra skolen samt i skoletiden. Dette gælder også under transport/rejse til og fra efterskolen i forbindelse med weekender og ferier.

Overtrædelse af ovenstående regler og samværsformer medfører bortvisning

 

 

   Vi tolerer ikke nogen form for mobning

   Der er mødepligt til undervisning, hovedmåltiderne, lektiecafeen, valgfagene, rengøring, samt andre lignende fælles arrangementer.

   I skiftende perioder har man pligter i køkkenet.

   På samme måde har man i skiftende perioder rengøringspligter af egne- og fællesområder

   Anvendelse              af            mobiltelefoner               er            ikke             tilladt              under undervisning/lektiecafeen/stilletimen og efter sengetiden.

Overtrædelse af ovenstående regler samværsformer kan medføre bortvisning

 

   Ved misbrug af elektroniske udstyr, som bærbar computer samt mobiltelefoner, vil det blive konfiskeret af skolen. Eleven vil modtage det tilbage igen ved den næste hjemrejse.

   Fritagelse fra undervisning, pligter og aktiviteter kan kun ske ved skriftlig / mail henvendelse fra en voksen med forældremyndighed.

   Læge og tandlægebesøg mv. bedes klaret i hjemrejse weekender og ferier.

   Der er ingen besøg i første skole uge. Ellers foregår besøg efter aftale med skolen.

  • Det er forbudt, at have bærbar computer på værelserne efter kl. 22:30 i hverdagene
2- DAGEN PÅ VESTERBORG EFTERSKOLE 2.1- START PÅ DAGEN

– START PÅ DAGEN

 

Eleverne bliver vækket af vagtlæreren kl. 7.45 i hverdagene. Vagtlæreren skal om morgenen sørge for at alle elever står op, rydder værelserne op og godkende værelserne. Derefter SKAL alle elever samles i spisesalen til morgenmaden. Under morgenmaden sørger vagtlæreren for at eleverne får set nyhederne, så de starter med et indblik i hvad der foregår udenfor skolens fire vægge.

2.2- UNDERVISNING

Undervisningen foregår i moduler. Modulerne består af 2 gange 45 minutter.

2.3- LEKTIECAFÉ

Der er fastsat 90 minutters obligatorisk lektielæsning. I dette tidsrum har eleverne mulighed for at få lektiehjælp af blandt andet skolens mentorer og vagtlæreren. Formålet er at det individuelle behov eleverne har til at højne deres faglige niveau skal tilgodeses udenfor undervisningen. Udover dette har alle elever en personlig mappe med opgaver, som vil styrke deres svagheder. Endvidere har vi to gange om ugen obligatorisk boglæsning på 45min.

 

2.4- STILLETIME

Eleverne skal i dette tidsrum have mulighed for at fordybe sig i et roligt arbejdsmiljø. Dette kan enten forgå på værelserne eller i et af undervisningslokalerne. Skolen lægger vægt på at eleverne respekterer hinandens behov for stilhed. Det er vagtlæreren der sørger for at opretholde denne arbejdsro.

2.5- PRAKTISKE ARBEJDSFOROLD

Alle eleverne tager del i det daglige praktiske arbejde omkring rengøring og køkkenarbejde.

Eleverne skal sørge for at deres værelser og skolens fællesarealer vedligeholdes. I det daglige er der afsat en halv time til rengøring af fællesarealerne.

Udover den daglige rengøring er der afsat en time til hovedrengøring hver uge. Køkkenarbejde består af borddækning, opvask og rydning af borde.

Det er vagtlæreren der holder opsyn med at rengøringspligten overholdes.

2.6- SENGETIDER

Skolen lægger vægt på at eleverne får sovet så de er friske og veloplagte til programmet dagen efter. De må ikke forlade værelserne efter sengetid.

Eleverne skal til sengetid have slukket alt elektronisk udstyr.

2.7- FÆLLESMØDE

En gang om ugen afholdes fællesmøde af forstander, hvor lærere og alle elever er tilstede.

Udover at videregive fællesbeskeder er formålet med fællesmødet at styrke

elevernes demokratiske forståelse og give dem mulighed for selvbestemmelse. De kan til enhver tid bringe emner op til debat og drøfte diverse forslag med ledelse og lærere.

2.8- KONTAKTGRUPPER

Eleverne deles op i kontaktgrupper på ca. 7-9 elever i hver gruppe. Der tildeles en kontaktlærer til hver gruppe. Kontaktlæreren har det overordnede ansvar for eleverne i den enkelte gruppe, samt kontakten til forældrene.

Kontaktgrupperne fungerer som forum for elevernes aktive indsats i det daglige liv på efterskolen.

 

2.9- WEEKENDAKTIVITETER

Eleverne fastsætter i kontaktgrupperne hvilke aktiviteter der skal foregå i weekenderne. Herigennem får vi fordelt ansvaret for de sociale arrangementer ud på elevgrupperne, hvilket øger deres ansvarsfølelse overfor fællesskabet.

Af aktiviteter kan blandt andet nævnes turneringer indenfor forskellige grene fx bordtennis, fodbold mv., ture til Lalandia, lokale seværdigheder, Safaripark, filmaften, bål/grillaftener…

2.10- HJEMMEWEEKENDER

Eleverne kan, med tilladelse fra deres forældre, tage hjem i weekenderne. Dog kan dette ske fra fredag eftermiddag til søndag aften. Eleverne forventes at være tilbage på skolen til aftensmaden.

2.11- DAGSRYTME

3- FORSKELLIGE DAGE/UGER PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 3.1- INTROUGE

Den første skoleuge er afsat til at introducere eleverne for hinanden, lærerne og efterskolelivet. Der er arrangeret forskellige aktiviteter der skal ryste elever og lærere sammen.

 

 

Eleverne skal de første to dage gennemføre 4 forskellige moduler. De første to handler om praktiske ting på skolen;

1) Rundvisning på skolen

–     Eleverne lærer om skolens fysiske rammer og bliver sat ind i lov og orden omkring brug af de forskellige faciliteter

2) Rengøring

–     Eleverne får en introduktion til hvordan rengøring foregår på de forskellige arealer og i køkkenet

 

 

De  sidste to moduler  skal indtroducere  eleven for hvad det vil sige at  bo på Vesterborg Efterskole. Det gælder både en introduktion i at være kostskoleelev og at bo på Lolland.

3) Kostafdelingen

–     Livet på efterskolen bliver beskrevet gennem undervisning/fortælling, men

også ved at vi om eftermiddagen og aftenen har arrangeret forskellige aktiviteter der har til formål at give dem en forsmag på hvordan det kommende år vil forløbe.

4) Rundvisning i lokalområdet

–     Eleverne bliver vist rundt i Vesterborg. Derudover bliver der en endagstur til Nakskov.

 

 

I intro-ugen afholdes faglige prøver i matematik, engelsk dansk og tysk,således at vi kan indplacere eleverne på de rette niveauer når de skal have lektiehjælp.

3.2- PROJEKTUGER

I begge klasser udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave.

 

Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling.

Eleverne i 9.klasse kan vælge at få påført karakteren og udtalelsen på deres afgangsbeviser. Dette er ikke gældende for 8.klasse.

 

3.3- TERMINSPRØVER

Der er afsat to uger om året henholdsvis i november og februar til terminsprøver. Terminsprøvernes overordnede formål er at gøre eleverne trygge med de skriftlige eksameners prøveform. Der lægges vægt på at gøre prøvesituationen så realistisk som mulig.

 

Terminsprøverne danner det overordnede grundlag for vurderingen af elevernes standpunktskarakterer.

3.4- FSA-PRØVERNE

Formålet med prøverne er at evaluere undervisningen i henhold til prøvebekendtgørelsen i de boglige fag. Under FSA-prøverne nedlægges skoleskemaet og der afholdes fagdage.

 

3.5- STUDIETURE

Skolen arrangerer en studietur på hvert klassetrin hvert år.

8.kltager på en indlands og en udlandstur

I 9/10.klasse kan eleverne se frem til en udlandstur med det formål at opleve forskellige kulturer.

 

Formålet med studieturene er at lade eleverne få en oplevelse af det at rejse sammen, få fælles oplevelser og indsigt i historie og geografi i andre lande og kulturer.

 

Studieturene er en del af undervisningen og danner hermed også grundlag for det fælles mål at øge elevernes forståelse for folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

3.6- SKOLEFEST

Der afholdes en skolefest første uge i juni hvert år. Til denne fest hylder vi 9.klasse og deres afgangsbevis allerede inden de får beviset. Eleverne får overrakt en plakette af forstanderen. Festen afholdes på Sjælland for at sørge for flest mulige deltagere. Festen er en ”tidlig dimissionsaften”. Skolen ønsker at give den enkelte elev følelsen af at det ikke er resultaterne på afgangsbeviset der er vigtig, men indsatsen de har vist i løbet af året.

 

Festen består af forskellige teaterstykker, taler, sange, optagelser, folkedans mv forberedt af eleverne i samråd med lærerne.

3.7- SLUTUGE

Formålet med slutugen er at få rundet skoleåret af på den bedst mulige måde. Ligesom vi introducerede eleverne i deres kommende liv på efterskolen er det vigtigt at de får en afslutning der gør adskillelsen fra venner og skolemiljøet til noget særligt.

Eleverne skal på fællestur, for både 8. og 9. klasse, og de får blandt andet selv lov til at arrangere en afskedsaften for elever og lærere.

 

Den sidste uge er der også bogaflevering, fællesoprydning, hovedrengøring af ind

og udearealer. Eleverne skal kunne aflevere skolen i den samme tilstand som de modtog den, da andre skal have de samme muligheder som de fik da de ankom.

3.8- FERIE

 

Skolen følger kommuneskolernes ferieplaner, på nær påskeferie, der kun består af helligdagene.

4- UNDERVISNING PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 4.1- FAGFORDELING

4.2- SKEMAER

4.3- FORMÅLSBESKRIVELSER AF FAGENE

På Vesterborg Efterskole står undervisningen i mål med undervisningsministeriets Fælles Mål. Undervisningen skal skal sigte mod de trin-og slutmål der står beskrevet i ministeriets vejledning.

Skolen er prøveafholdende.

4.3.1- DANSK

Formål med Faget Dansk

 

 

Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og

alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Stk. 3.

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

 

 

 

Slutmål for faget dansk efter 9. Klassetrin

 

 

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen

anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler

læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste

lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling

beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation

lytte til norsk og svensk med forståelse.

 

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker

afpasse læsemåde efter formål, genre og medie

fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form

forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede

medier

bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse

vurdere eget udbytte af det læste

forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation

beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster

præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler

beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner,

variation, opbygning og grammatik

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden

gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation

karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for

sprogrigtighed

demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer

gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker

og virkemidler

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer

forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner

anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og

hensigtsmæssigt

anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.

4.3.2 – ENGELSK

Formål for faget engelsk

 

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle.

Stk. 2.

Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt

samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.

Stk. 3.

Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at

udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og

forberede sig til et liv i et globalt samfund.

 

 

Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin

 

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk

forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et

sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde

deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog

afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer

kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier

anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder

udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter

tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes

anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer

anvende centrale samtalemønstre

 

afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål

vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer

vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om

skriveprocessens faser

være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse

udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog

vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den

foreliggende aktivitet eller opgave

anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt

udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it

kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.

4.3.3 – HISTORIE

Formål for faget historie

 

 

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal

eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og

give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

 

 

Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin dviklings- og sammenhængsforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation

til omverdenens historie

forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler

gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer

i forskellige historiske perioder

forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.

Kronologisk overblik

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i

indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i

stand til at

analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder

definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag

søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber

og metoder og at bearbejde disse oplysninger

vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Historiekanon

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri, jf. bilag 1.*)

*) Overgangsordning:

Den i bilag 1 anførte historiekanon gælder for elever, der går i 3.-6. klasse i skoleåret 2009/10 og senere. Fra skoleåret 2010/11 omfatter reglen tillige elever, der går i 7. klasse og fra skoleåret 2011/12 tillige elever i 8. klasse. Fra skoleåret

2012/13 gælder reglen på alle klassetrin, hvor der undervises i historie.

4.3.4 - SAMFUNDSFAG

Formål for faget samfundsfag

 

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om

samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Stk. 2.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.

Stk. 3.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer

samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag

Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark

give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har

indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt

anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at

forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat

se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser

reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv

reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces

reflektere over retsstatens betydning for demokratiet

reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et

demokratisk samfund.

Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser

redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen

redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier

reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund

reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det

moderne samfund

give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem

forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab

give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter

reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige

grupper

vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af

samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og

spørgemetoder

indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder.

4.3.5 - MATEMATIK

Formål for faget matematik

 

 

Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog

og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse

Matematiske kompetencer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i  stand til at

stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence)

erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence)

udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere

matematiske modeller (modelleringskompetence)

udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske

påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer

(ræsonnementskompetence)

danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence)

forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)

udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder,

indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation

(kommunikationskompetence)

kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og

have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at

anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge

deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler

bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut

og relativt

forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet

arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri i arbejdet med geometri at

benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og

fænomener fra dagligdagen

undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer

arbejde med forskellige typer af tegninger

arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at

anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data

læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier

 

 

forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser

og simple modeller.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden

anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske

problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur

bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed

erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden.

Matematiske arbejdsmåder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske

emner

undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner

arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger

arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes

forskellige forudsætninger og potentialer.

4.3.6 - GEOGRAFI

Formål for faget geografi

 

 

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og

betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk

forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af

verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

 

 

Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

 

 

Regionale og globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på

regionalt og globalt plan

beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling

give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi,

produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb

beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden

beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber

beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne

give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed.

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold

beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer

vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af

naturgrundlaget

give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf

give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske

forhold.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data somet arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser,målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet

læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning,

undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog

skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

 

4.3.7 – FYSIK/KEMI

Formål for faget fysik/kemi

 

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om

vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og

teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

 

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

 

 

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser

kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers

opbygning

give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling

give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling

kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning

beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger

beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet

beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr

anvende et hensigtsmæssigt fagsprog

læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster

formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling

skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

4.3.8 - TYSK

Formål for faget tysk

 

 

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv

medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og

samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og

interkulturelle forståelse.

 

 

Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

 

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner

læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner

deltage i samtale om centrale og nære emner

redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt

udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

anvende relevante lytte- og læsestrategier

anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse

anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen

lykkes. Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk

udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog

vælge relevante lytte- og læsestrategier

vælge relevante kommunikationsstrategier

udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt

ved hjælp af internettet

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster

vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk

vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser

anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande

drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur

anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.

4.3.9 - BIOLOGI

Formål for faget biologi

 

 

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og

 

feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over

for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

 

 

Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin

 

 

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold,

livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser

kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme

kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer

redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner

kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed

beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling

forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning formenneskets sundhed og den omgivende natur.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen

vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning

forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte,

samfundet og naturen.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet

læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning,

dataopsamling, bearbejdning og formidling

kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog

formidle resultatet af arbejdetmed biologiske problemstillinger

skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

4.3.10 – DANSK SOM ANDETSPROG

Formål for faget dansk som andetsprog

Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på

baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forberede til videre uddannelse.

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres

oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder – det talte sprog

Kommunikative færdigheder – det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om

kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans

afkode og tilpasse kropssprog og stemme som udtryks middel i forhold til

situationen og diskutere disse valg

udtrykke sig hensigtsmæssigt og flydende i et sammenhængende sprog afpasset forskellige genrer og situationer, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedieproduktioner, hvor forskellige regionale og sociale varianter forekommer

fremlægge og redegøre for viden, informationer og hovedindholdet af forskellige teksttyper

deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige

emner.

Kommunikative færdigheder – det skrevne sprog

Kommunikative færdigheder – det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om

kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans

afkode og tilpasse kropssprog og stemme som udtryks middel i forhold til

situationen og diskutere disse valg

udtrykke sig hensigtsmæssigt og flydende i et sammenhængende sprog afpasset forskellige genrer og situationer, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedieproduktioner, hvor forskellige regionale og sociale varianter forekommer

fremlægge og redegøre for viden, informationer og hovedindholdet af forskellige teksttyper

deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige

emner.

Sprog og sprogbrug

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

udtrykke sig hensigtsmæssigt, sammenhængende og flydende mundtligt og

skriftligt i den konkrete situation

anvende centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer samt reflektere over egne sprogvalg

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger

tale og skrive dansk, således at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges

og gøre rede for brugen af disse i forhold til aktuel genre

forholde sig til og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog

forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder. Viden omsprogtilegnelse og egen læring

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

reflektere over sprogtilegnelse, herunder vurdere egne færdigheder i at anvende

dansk mundtligt og skriftligt

anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier i forskellige situationer vælge lyttestrategier i forhold til en given situation

anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog

vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation

anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

anvende fagenes hjælpemidler, herunder ordbøger, håndbøger og digitale og elektroniske hjælpemidler.

Sprog kultur og samfundsforhold

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

diskutere etiske, sociale, kulturelle og sproglige emner ud fra egne og andres iagttagelser samt ud fra universelle værdier

sammenligne og perspektivere tekster og andre udtryks former med udspring i

forskellige kulturelle baggrunde

forstå væsentlige træk af samfundsforhold i Danmark på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand

diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden

for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i

Danmark.

4.3.11 – Tyrkisk Formål for faget Tyrkisk

Formål for faget Tyrkisk

Formålet med tyrkisk er at eleverne tilegner sig kundskaber

og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen.

Stk. 2.

Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog

og kultur i et globalt perspektiv fremmes. Stk. 3.

Undervisningen skal medvirke til at udvikle elevernes forudsætninger for at indgå

aktivt i skole- og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land.

 

 

Slutmål for faget modersmålsundervisning efter 9. klassetrin

 

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

forstå tyrkisk i forskellige regionale og sociale varianter i målsprogets land(e)

indgå i såvel samtaler som diskussioner

 

 

anvende sproget præcist og nuanceret i mundtlige fremstillinger

præsentere et forberedt emne

anvende kendskab til en række forskellige genrer inden for såvel skøn- som faglitteratur

få udbytte af autentisk sprog anvendt i spillefilm, nyhedsudsendelser,

teaterstykker m.v.

søge og anvende relevante informationer fra forskellige medier anvende skriftsproget præcist og nuanceret.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende sproglig bevidsthed i relation til sprogvalg og analyse af egne og andres sproglige udtryk

vide, hvordan man tilegner sig sprog

udnytte den viden om sprogets opbygning og funktion, der har betydning for, at kommunikationen lykkes

anvende et hensigtsmæssigt og varieret ordforråd

udnytte it og mediers muligheder

anvende analoge og digitale ordbøger og andre opslagsværker hensigtsmæssigt. Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende en grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i målsprogets

land(e)

drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogets land(e) i et globalt perspektiv.

Trinmål efter 3. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til højst et års skolegang på målsproget

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

lytte til og forstå lærerens fortælling

lytte til og forstå tekster om nære og genkendelige emner herunder fælles oplevelser og elevernes hverdag i og uden for skolen

udtrykke sig på modersmålet om sig selv, familie, fritid og skole

deltage i samtaler om fælles oplevelser i og uden for skolen

gengive hovedindholdet i en kort, let tekst

præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama, illustrationer og

medieproduktion

læse og forstå hovedindholdet af korte, sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder

forstå hovedindholdet i udvalgte lyd- og billedmedier om kendte emner

uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, herunder tv-programmer og reklamer

skrive tekster, herunder fortællinger, meddelelser og breve. Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over eget sprogvalg

opbygge sproglig bevidsthed i forhold til eget og andres sprog

anvende en grundlæggende viden om sprogets opbygning og funktion i relation til egne sproglige udtryk

sammenligne modersmålet med dansk

samtale om egne og andres erfaringer om sprogtilegnelse

anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

kende og bruge skrifttegnenes navn, form og lyd

anvende praktisk-musiske udtryk i forbindelse med en fremlæggelse udnytte it og mediers muligheder i leg og læring

foretage opslag i analoge og digitale ordbøger. Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende til eksempler på kultur- og samfundsforhold i oprindelseslandet inden for emner, der tager udgangspunkt i elevernes hverdag og erfaringer

sammenligne eksempler på kultur- og samfundsforhold i Danmark og oprindelseslandet inden for deres erfaringsverden.

4.3.12 – IDRÆT

Formål for faget idræt

 

 

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige

læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling.

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve

idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

 

 

Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin

 

 

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

anvende kropslige færdigheder

udvikle og anvende idrætslige lege og spil

gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger

anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik

planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning

forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen

bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse

erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer

anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet

forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance.